Når resultaterne svigter – Tip #3

Vi er kommet til det tredje tip til reduktion af omkostninger uden at skade konkurrenceevnen. Dette tip har fokus på Supply Chain området.

TIP #3: Optimer og effektiviser

Efter en periode med vækst, er der formentlig meget likviditet gemt i lagerbindinger og optimering af processer, aktiviteter og partnere i hele forsyningskæden. Der er tre hovedområder, man kan sætte fokus på:

1) Vurder om aktiverne er finansieret optimalt eller om en refinansiering er mulig/relevant. Det er eks. produktionsudstyr, bygninger og varelagre, som er kapitalkrævende aktiver.

2) Beregn de indirekte produktionsomkostninger pr. produceret enhed ved at fordele variable og faste omkostninger ud på hver produceret enhed. Vurder herefter om der er prissat korrekt? Om der er det ønskede dækningsbidrag? Hvor er jeres flaskehalse? Og er der områder, hvor processen kan automatiseres?

3) Vurder om der er aktiviteter og processer, der bør effektiviseres eller om det måske bedre kan betale sig at outsource til eksterne samarbejdspartnere. En anden mulighed er at vurdere om eksisterende leverandører tilbyder deres leverancer på konkurrencedygtige vilkår.

Resultatkrise - TIP #3: Optimer og effektiviser

#risikoledelse #kriseledelse #resultatkrise #turnaround