Kriselederen er en realist

HenrikAppelquist_04

Der er i øjeblikket mange opslag, der handler om et øjebliks fremgang i dansk økonomi. Detail handlen slår rekord i maj, arbejdsløsheden er på retur i august. Og flere tænker, at vi slipper billigere end frygtet. Måske, men pas på! Erfaringerne fra tidligere kriser peger på, at du risikerer at tabe modet med den tilgang i en krisesituation!

Jeg søger også selv de positive nyheder, det giver energi og håb for fremtiden. Men det er som at indtage druesukker i et maratonløb. Det hjælper kortvarigt på trætheden, men trætheden kommer hurtigt tilbage, men nu med ekstra styrke. Hvad skal man vælge, at være optimisten der indgyder håb og fremskridt?, at være pessimisten der forudser det værste? eller skal du være realisten, der ser den virkelighed som den er uanset hvor brutal den så end måtte være?

Det er afgørende, at du som topleder forholder dig til realisterne, og ikke lader dig styre af følelserne i en krise. Alle ønsker den nuværende krise ikke udvikler sig eller bliver værre. Sandheden er blot at ingen med sikkerhed ved, hvornår det sker. Det er uklogt, når en topleder som du i en usikker periode kommunikerer ”at mere og mere tyder på en vending” blot fordi du ser enkelte positive nyheder eller målinger. Det her kan hverken tales op eller tales væk, som jeg har set flere argumentere med på det seneste.

Når toplederen er den ukuelige optimist men fejler på sine antagelser, rammer det både din organisation og dit eget omdømme på troværdigheden. På et tidspunkt holder omverden op med at lytte til forudsigelserne.

Erfaringen i kriser viser, at den evige optimist mister modet, når afslutningen på en krise enten flytter sig eller passerer de forskellige deadlines for en positiv vending. Realisten har en ukuelig overbevisning om, at krisen på et tidspunkt får en positiv afslutning, men holder sig fra at forudsige hvornår det sker.

Ingen ved hvornår der kommer en afslutning. Er det i efteråret eller først til næste forår.Vi ved det ikke, så derfor bør du planlægge og arbejde efter, at det her er virksomhedens nye normaltilstand, og arbejde ud fra den antagelse til vendingen i krisen faktisk indtræffer i din organisation. Topledere ser de brutale realiteter i øjnene, men har en stærk overbevisning om at det på et tidspunkt vender igen til det positive.

#turnaround #kriseledelse #recessionsledelse #forandringsledelse