Den oversete vækststrategi

Appelquist & Co_den oversete vækststrategi_feb_2022

Der er de senere år opstået en ny type vækstkurve, der er baseret på innovation af forretningsmodellen frem for innovation af produkter og ydelser. Forskning på området har i de senere år dokumenteret, at denne nye type vækst er en mere effektiv og robust vækstkurve, end de fire traditionelle vækstkurver er det.

Et studie fra Boston Consulting Group har vist, at over en femårig periode, var de virksomheder, der havde udviklet deres forretningsmodel, 6 % mere profitable sammenlignet med de virksomheder, som havde satset på at skabe vækst via nye produkter eller optimering af processer. Til sammenligning er 14 af de 25 mest innovative virksomheder i verden, i dag alle virksomheder der har udviklet nye digitale forretningsmodeller, som de lancerer på tværs af eksisterende brancher, og nye geografiske markeder.

Disse studier er på linje med en tidligere undersøgelse fra 2012, hvor man undersøgte de markedsledende virksomheder i en branche, der havde fokus på udvikling af deres forretningsmodeller dobbelt så ofte som deres konkurrenter.

Morgendagens vindere må i mine øjne være de virksomheder, der satser på skabe vækst via innovation i deres forretningsmodel og derigennem skabe nye blå markeder. De virksomheder der er i stand til at foretage et skift fra en vækstkurve til den næste, og samtidig skabe et helt nyt marked uden konkurrenter, har de optimale forudsætninger for at skabe markante vækstkurver og blive den markedsledende aktør. Det gør du ved at opbygge en organisation, der arbejder med den såkaldte innovationssløjfe.