Opbyg en mere entreprenant kultur

Appelquist & Co_innovation og vækst_mar 2022

Virksomheder der vil skabe en mere entreprenant kultur, må starte med at skabe de rette forudsætninger, for at radikale ideer kan opstå, kommercialiseres og skabe den næste markante vækstkurve. Når man ønsker at etablere en entreprenant kultur i en organisation, bør den grundlægges på tre forudsætninger.

  • At ledelsen gøre det med en klar vision og værdisæt
  • At kulturen kan omfavne, accepteret og forventet at der sker fejle
  • At medarbejderne tager ejerskab for nye ideer og for at realisere dem

Internt etableres et selvstændigt økosystem, hvor der ansættes en intraprenør, der skal lede projektet ved at udforske nye ideer til nye forretningsmodeller, uden indblanding fra den øvrige del af virksomheden. En intraprenør er en iværksætter, der starter nye forretningsområder inden for en allerede eksisterende virksomhed eller nye virksomheder sammen med en arbejdsgiver.

En organisation med en simpel struktur og en lav grad af formalisering, og hvor ledelsesstilen er faciliterende og ikke er regulerende eller instruerende. Der bør opbygges en stærk incitamentsstruktur, der er baseret på en høj grad af belønning til alle ansatte i denne dele af organisationen, ligesom et personligt ejerskab vil understøtte arbejdet med at udforske og udnytte de ideer der skabes i organisationen.

Medarbejderne i denne del af organisationen bør dele og udleve værdifællesskab baseret på åbenhed og nysgerrighed til hinanden og omverdenen. En organisation der kan tiltrække de rigtige talenter, og som bygger på diversitet, der skaber en dynamik der fastholder og udbygger kreativiteten i organisationen.

Det er en organisation hvor man værdsætter at eksperimentere, teste og evaluere nye ideer i det uendelige. Der skal være en struktur, der understøtter en arbejdsproces, drevet af at udforske og senere udnytte nye ideer. Organisationen skal undervejs opbygge en kapabilitet, hvor man er i stand til at kommercialisere og skalere ideer, helt fra de skabes til de er en ny levedygtig og profitabel forretning.

Den succesfulde virksomhed arbejder ud fra en strategisk tænkning, der gennem en parallel arbejdsproces, hvor medarbejderne fra fronten af din organisation bliver gjort til centrum for den strategiske tænkning og eksekvering. Det handler om én strategisk tilgang hvor du:

  • Genopfinder og udvikler virksomheden i en løbende proces, i stedet for at det er en hændelse
  • At man tør går på tværs af kendte branchekutymer og standarder for at skabe nye markeder
  • Konkurrerer på baggrund af en overlegen forretningsmodel fremfor på unikke ydelser og strategier

Den dybere mening med at arbejde med din virksomhed på denne måde, er at skabe bæredygtige og succesfulde virksomheder, der skaber langsigtet værdi for alle interessenter. Det gør du ved mentalt at flytte et marked fra kanten af virksomheden ind i centrum af virksomheden, for at understøtte en hyper form for opmærksomhed på skiftende og udækkede behov og uløste problemer hos eksisterende kunder.

Novo Nordisk gjorde det f.eks. ved at afholde internationale konferencer, hvor man samlede læger, sygeplejersker, patienter specialister og talspersoner fra forskellige interesseorganisationer for at sætte individet (kunden) og ikke sygdommen i centrum. Det gav Novo Nordisk mulighed for at indsamle informationer, der hjalp dem med bedre at forstå det fremtidige forretningspotentiale før alle andre.

En anden måde er at gøre medarbejdere i fronten og linjechefer til centrum for den strategiske proces (tænkning og eksekvering). De spiller en vital rolle i at opfange kommende skift i efterspørgslen. På den måde får du adgang til aktuelle og relevante informationer direkte fra markedet. En anden vigtig pointe med den strategiske proces er, at den ikke følger kalenderen, men følger de forandringer og skift der er i markedet. Undersøgelsen af succesfulde virksomheder viser, at man ved at holde den strategiske arbejdsproces dynamisk, undgår forudsigelighed og forhindrer at organisationen stivner i rutiner og bureaukrati.