Hvor vækstparat er din virksomhed egentlig?

Appelquist & Co_innovation og vækst_mar_2022

Det er vigtigt at starte med at kortlægge hvilken position din virksomhed indtager, for at du kan vurdere om den er i stand til at skabe den næste markante vækstkurve. Hvis din virksomhed ikke er tilstrækkelig vækstparat, må du nødvendigvis starte med at sikre, at virksomheden opnår de rette forudsætninger for at blive vækstparat. Det gælder i øvrigt uanset, hvor stor eller lille virksomheden er, og hvor den er i sin udvikling i øvrigt.

De fundamentale kapaciteter i virksomhed kan indtage tre forskellige udviklingspositioner, som du starter med at diskutere og vurdere, og som til sammen udgør mulighederne for at skabe innovation og vækst og der igennem en ny markant vækstkurve. De tre kapacitet der skal vurderes, er som tidligere omtalt ressourcer, struktur og kultur (link til artikel). De tre udviklingspositioner:

  • Moden – klart vækstparat
  • Overgang – uafklaret
  • Umoden – ikke vækstparat

Hvis en virksomhed er i fasen Moden, har den høj vækstparathed, og den besidder forudsætningerne for at kunne skabe nye markante vækstkurver, og den har evnen til at kunne springe fra den ene vækstkurve til den næste. Det er den optimale situation.

En virksomhed der befinder sig i fasen Overgang, er et udtryk for at den er uafklaret i forhold til bevidst at skabe vækst og at man derfor kun er delvist vækstparat. Topledelsen og virksomheden vil typisk være udpræget upåvirket af situationen. Dette gælder både når fremtidsudsigten er positiv eller negativ. Når en virksomhed og dens ledelse er upåvirket, er det ofte fordi den har økonomien til at kunne håndtere situationen, uanset om den er positiv eller negativ. Den har gode operationelle evner, men mangler de dynamiske evner til at skabe innovation og udvikling.

En virksomhed i fasen Umoden har ikke de nødvendige forudsætninger for at kunne skabe en ny markant vækstkurve, der kan løfte virksomheden op på den næste vækstkurve. Det betyder, at den har en lav parathed i forhold til at kunne skabe vækst i resultaterne, og man vil reelt være afhængig af, og tæt forbundet med udviklingen på et marked og/eller en branche.

Den største hindring for innovation og vækst

Den største hindring for innovation og vækst er måske overraskende nok positionen Overgang, da det ofte vil være et udtryk for at enhver form for innovation og udvikling ikke betragtes som særlig attraktivt eller relevant for ledelsen i virksomheden. Overgangspositionen er typisk for modne virksomheder, der præsterer middelmådige men dog positive økonomiske resultater.

Virksomheder der tidligere har oplevet stor succes og flotte vækstrater, har en tendens til undervejs at tabe evnen til at skabe tilstrækkelig fornyelse. Det vil på et tidspunkt resultere i en strategisk eller organisatorisk krise, der vil give grobund for en underliggende og skjult negativ udvikling i virksomhedens resultater. Hvis en virksomhed er for længe i denne fase, er der stor risiko for at en fornyelseskrise vil sætte sig kulturelt i virksomheden. Virksomheder der er i en overgangsfase er derfor særligt disponeret for at udvikle en iboende skjult strategisk eller organisatorisk krise. Det er særlig udfordring, og som er den mindst optimale af de tre positioner når i skal vurder hvor vækstparat virksomheden i virkeligheden er.