Hvad er resiliens?

Den resiliente organisation handler om, hvordan organisationer, grupper og individer møder forandringer, større og mindre kriser med justeringer, ændringer og fleksibilitet i løsninger, så de kan fortsætte med at drifte under alle forhold. Ved at opbygge resiliens i en organisation, opbygges evnen til både at forbygge, modstå og tilpasse sig uventede udfordringer, hændelser eller forstyrrelser såvel interne som eksterne, så organisationen forbliver konkurrencedygtig og opnår succes på længere sigt. Den resiliente organisation har evnen til at reducer og begrænse risici for negative konsekvenser, samtidig med at den øger innovationshøjden og medarbejdernes naturlige trivsel og engagement på arbejdspladsen.

En resilient organisation er en organisation, der er i stand til at modstå og tilpasse sig uventede udfordringer og forstyrrelser, mens den fortsætter med at opretholde sin drift og levere på sine mål og strategier. Resiliens handler om at være i stand til at håndtere usikkerhed og turbulens, og det er en vigtig egenskab for organisationer i dagens skiftende og uforudsigelige forretningsmiljø.

En resilient organisation er i stand til at reagere hurtigt og effektivt på udfordringer, tilpasse sig nye forhold og bevare sin fremdrift. Det kræver en stærk og fleksibel ledelsesstruktur, en sund kultur og en trivsel blandt medarbejderne, der har en særlig evne til at kommunikere for at sikre, at hele organisationen er i stand til at samarbejde og dele informationer så hurtigt og effektivt som overhovedet muligt.

En resilient organisation investerer i at opbygge sin modstandsdygtighed ved at identificere og analysere potentielle risici og udfordringer, såvel som at have en plan for at håndtere dem, når de opstår. Dette kan hjælpe organisationen med at være mere forberedt og i stand til at håndtere uventede begivenheder, såsom pandemier, teknologiske forandringer, og økonomisk ustabilitet.


Den historisk oprindelse

Resiliensbegrebet kommer oprindeligt fra biologien, hvor det betegner økosystemers evne til at gendanne sig eller genopstå i en ny form, efter at de er blevet ødelagt af noget udefrakommende. Siden har begrebet spredt sig fra psykologi til økonomi, fra fredsforskning til virksomhedsstudier.

Resiliens er et psykologisk begreb der betegner en særlig modstandskraft. Mennesker med resiliens klarer sig godt på trods af, at deres livsbetingelser udgør en risiko for at udvikle fx psykiske skader. Begrebet har en historisk oprindelse, der går tilbage til 1970'erne, hvor det først blev introduceret af forskere som en måde at forstå, hvordan nogle mennesker kunne overleve og komme sig hurtigt efter uventede og udfordrende begivenheder.

Begrebet blev især anvendt i forbindelse med studier af børns evne til at overleve og trives på trods af ugunstige opvækstvilkår. Her blev det oprindelig brugt om børn, de såkaldte mælkebøttebørn, der udvikler sig godt, selvom de vokser op i risikomiljøer. Senere blev resiliensbegrebet udvidet til at omfatte andre områder, herunder organisationsteori. I organisatorisk sammenhæng refererer resiliens til evnen til at tilpasse sig og reagere på uventede forandringer og kriser, og stadigvæk opretholde en høj ydeevne og trivsel i organisationen.

I dag er resiliens et centralt begreb inden for ledelse og organisationer, da det er blevet anerkendt som en nøglefaktor for organisationers overlevelse og succes i en verden, der er præget af hurtige forandringer og usikkerhed.

Det er vigtigt at forstå, at resiliens ikke kun handler om at modstå eller komme sig efter en krise eller forandring, men i højere grad om at forhindre eller opbygge styrken af den organisatoriske modstandskraften og den individuelle trivsel på lang sigt. Ved at fokusere på både at forbygge og at håndtere kriser og samtidig fremme bæredygtig vækst og udvikling, kan organisationen opnå en mere holistisk tilgang til begrebet resiliens.

Resiliens i et videnskabeligt perspektiv

Resiliens er en videnskabelig term, der beskriver evnen til at modstå og komme sig efter modgang eller stressende begivenheder. Det handler om at tilpasse sig og overvinde stressende situationer og modgang. Resiliens kan opdeles i tre typer i naturvidenskaben: økologisk, materiel og psykologisk resiliens. Inden for samfundsvidenskaben adskiller man typisk mellem fire typer: individuel, gruppe, organisatorisk og samfundsmæssig resiliens. Inden for humaniora adskiller man typisk mellem tre typer: psykologisk, kulturel og historisk resiliens. Der er derfor mange meninger, holdninger og fortolkninger af begrebet blandt forskere og praktikere. 

Resiliens er ikke en medfødt egenskab, men snarere en færdighed, der kan læres og udvikles gennem livet. Ved at opbygge sociale relationer, øge følelsen af kontrol over ens liv og udvikle en positiv selvopfattelse kan man øge sin resiliens og dermed bedre håndtere stressende situationer og modgang. Resiliensbegrebet har over tid udvidet sig til også at omfatte andre områder, herunder organisationsteori.

Organisatorisk resiliens er vigtigt i en virksomhed, da det handler om evnen til at tilpasse sig forandringer og modstå krise og uforudsigelige situationer skabt i omverden, fx økonomisk tab, teknologiske forandringer og politiske forhold.

Resiliens er afgørende for en persons, gruppes, organisationers og samfunds evne til at modstå og komme sig efter stressende og udfordrende situationer. Ved at øge sin resiliens kan man opnå bedre trivsel og succes i livet og på arbejdspladsen.

Resiliens i praksis

Mit framework er resultatet af års praktisk erfaring samt omfattende forskning inden for to afgørende videnskabelige fagområder: psykologi og adfærd samt organisation og ledelse.

Gennem mit framework sætter jeg ledere og medarbejdere mulighed for at opbygge modstandsdygtighed og robusthed i mødet med udfordrende og omskiftelige tider. Vores metode støtter individernes udvikling af selvregulerende evner, opbygning af meningsfulde relationer og formålsorientering i deres arbejde. Samtidig arbejder vi med organisationer på at etablere et solidt fundament, optimere deres processer og systemer, styrke kompetencer hos medarbejdere og ledere samt fremme innovation og læring.

I dette framework udgør resiliens af to væsentlige elementer, der omfatter både individet og organisationen. Du kan herunder læse mere om hvordan dette framework forstår og implementerer begrebet resiliens:

Appelquist & Co_Resilliens huset_19042023

Individuel resiliens:

  1. Det meningsskabende formål (purpose): Forskning viser, at når en person har et klart formål, der giver mening for dem, kan de håndtere stressende situationer mere effektivt og udvise mere selvkontrol. At have et formål og mening i arbejdet har også en positiv indvirkning på arbejdsglæden og engagementet.

  2. Evnen til at kunne regulere egne følelser: Følelsesmæssig regulering er en kritisk faktor i at opretholde individuel resiliens. Det kan være evnen til at kunne veksle mellem at være afmægtig og almægtig. Forskning viser, at når personer er i stand til at genkende og regulere deres egne følelser, kan de bedre håndtere stress og modstå burnout. 

  3. Kvaliteten af relationer: Individets relationer både interne i organisationen og med den eksterne omverden. Stærke relationer, både internt i organisationen og med den eksterne omverden, er afgørende for at opbygge og opretholde individuel resiliens. Forskning viser, at sociale støttenetværk kan have en positiv indvirkning på personens trivsel og evne til at håndtere stress.

Organisatorisk resiliens:

  1. Fundamentalt: Det fundamentale niveau omhandler adgang til ressourcer, det strategiske fundament og selve organisationen (kultur/struktur). Forskning viser, at organisationer med høje niveauer af ressourcer, en stærk strategisk vision og en sund kultur/struktur er bedre rustet til at håndtere udfordringer og modstå disruption i branchen.

  2. Operationelt: Det operationelle delelement omhandler processer, systemer og maskiner, der understøtter organisationens driftsmodel. Forskning viser, at organisationer med effektive processer og systemer, der er fleksible og tilpasser sig forandringer, kan håndtere disruption og krisesituationer mere effektivt.

  3. Dynamisk: Det dynamiske delelement omhandler innovation og den organisatoriske læring. Forskning viser, at organisationer, der er i stand til at lære af deres fejl og fortsætte med at innovere og tilpasse sig til nye udfordringer, er mere resilient og bedre rustet til at modstå disruption og kriser i deres branche.

Med dette framework får du en praktisk operationalisering af den seneste forskning inden for resiliens begrebet. Frameworket består af to resiliens videnskabelige tilgange til resiliens og repræsenter hvert et fagområder, som er den individuel resiliens og organisatorisk resiliens, som består af yderligere tre delfagområder. Det er et frameworket, der er designet til at hjælpe ledere og medarbejdere i organisationer med at håndtere uventet hændelser eller kriser. Det udgør en værdifuld forståelsesramme til arbejde ud fra, når du vil opbygge resiliensniveauet i en organisation.

Hvorfor bør organisationer arbejde med resiliens

Det er relevant at arbejde med at opbygge resiliens i en organisation af flere grunde. her er blot de fem vigtigste og meste relevante grunde:

  • Skiftende og usikre markedsvilkår: I dagens konstant skiftende og usikre markedsvilkår er det vigtigt for organisationer at have evnen til at tilpasse sig og bevare deres konkurrenceevne. Resiliens giver organisationer mulighed for at modstå og overvinde udfordringer og modgang på en hensigtsmæssig måde.

  • Reduktion af omkostninger: En resiliensbaseret tilgang kan reducere omkostningerne forbundet med uforudsigelige hændelser, da organisationer med en sådan tilgang er bedre forberedt på og i stand til at håndtere uventede hændelser og kriser.

  • Styrkelse af medarbejderes trivsel: Resiliensbaserede organisationer fokuserer på at udvikle medarbejdernes evne til at håndtere og modstå stress og modgang. Dette kan forbedre medarbejdernes trivsel og tilfredshed med deres job, hvilket igen kan øge produktiviteten og reducere omkostningerne i organisationen.

  • Styrkelse af organisationens omdømme: Organisationer, der har en resiliensbaseret tilgang, kan reagere hurtigere og mere effektivt på kriser og uventede hændelser, hvilket kan styrke deres omdømme i offentligheden og blandt deres interessenter.

Hvordan arbejder man med resiliens i praksis?

Der er forskellige måder at arbejde med og forbedre resiliensen på i en organisation. Der er flere effektive strategier og praksis, der kan hjælpe med at opbygge resilient Nogle af dem er:

  • Kultur og lederskab: Det er vigtigt at skabe en kultur og ledelsesstruktur, der støtter resiliens. Dette indebærer at opbygge en kultur af læring og innovation, hvor fejl betragtes som læringsmuligheder snarere end negative hændelser. Ledere bør også kommunikere klart og åbent med medarbejderne og engagere sig aktivt i at opbygge en stærk, modstandsdygtig kultur.

  • Risikostyring: Organisationsledere skal identificere potentielle risici og udfordringer, der kan påvirke deres organisation og opbygge en plan for at tackle disse risici og håndtere dem, hvis de opstår.

  • Fleksibilitet og tilpasningsevne: En resilient organisation skal være fleksibel og kunne tilpasse sig hurtigt til uventede udfordringer og forstyrrelser. Det betyder at have en agil og innovativ tilgang til forretningsdrift og en evne til at justere strategier og taktikker efter behov.

  • Medarbejdertrivsel: En organisation er kun så resilient som dens medarbejdere. Det er vigtigt at investere i medarbejdertrivsel og engagement ved at tilbyde støtte, træning og udviklingsmuligheder.

  • Netværk og samarbejde: At have et stærkt netværk og samarbejde med partnere, leverandører og andre interessenter kan hjælpe en organisation med at opbygge modstandsdygtighed og håndtere uventede udfordringer og forstyrrelser.

Disse strategier og praksis kan hjælpe organisationer med at opbygge resilience og klare sig godt i et stadig mere uforudsigeligt og konkurrencepræget forretningsmiljø.

Resiliens kan måles

Resiliens kan måles på forskellige måder. En af de mest almindelige måder at måle organisatorisk resiliens på er ved at bruge spørgeskemaer. Spørgeskemaer kan hjælpe med at identificere styrker og svagheder i organisationen og give et overblik over, hvor organisationen kan forbedre sig. Du kan også måle resiliens ved at se på individer og gruppens evne til at tilpasse sig forandringer og kriser.

Som skrevet er spørgeskemaer en almindelig måde at måle organisatorisk resiliens på, men der kan også anvendes andre metoder, såsom interviews, observationsstudier og case-analyser. Det er vigtigt at vælge den mest passende metode afhængigt af formålet med målingen og de specifikke træk ved organisationen eller gruppen. 

Resiliens kan være en konkurrencefordel

Arbejdet med resiliens i en organisation kan føre til en række positive resultater. Først og fremmest kan det bidrage til at styrke organisationens evne til at modstå og håndtere udfordringer og modgang på en mere effektiv måde. Dette kan resultere i øget medarbejdertrivsel og jobtilfredshed, da medarbejderne føler sig bedre i stand til at tackle de udfordringer, der opstår på arbejdspladsen.

Desuden kan en øget resiliens i organisationen bidrage til øget innovation og forandringsparathed, da organisationen vil være bedre rustet til at tilpasse sig og lære af nye situationer og udfordringer. Endelig kan arbejdet med resiliens også bidrage til at forbedre samarbejdet og kommunikationen i organisationen, da medarbejderne vil være bedre i stand til at håndtere konflikter og vanskelige situationer på en mere konstruktiv måde.

At opbygge resiliens i en organisation kan føre til en række økonomiske fordele, selvom de ikke altid er direkte målbare. Nogle af de potentielle økonomiske fordele ved at investere i resiliens kan omfatte:

  1. Reduktion i omkostninger: En organisation, der er mere modstandsdygtig over for uforudsigelige hændelser, vil have en lavere risiko for at opleve alvorlige ulykker eller katastrofer. Dette kan medføre lavere omkostninger til reparationer og erstatninger.

  2. Forbedret effektivitet: En organisation med højere resiliens vil have et mere fleksibelt og agilt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere kan tilpasse sig til ændringer hurtigere og mere effektivt. Dette kan føre til en mere effektiv drift, reduceret spild og lavere omkostninger.

  3. Bedre omdømme: En organisation, der har succes med at håndtere uforudsigelige situationer på en professionel og effektiv måde, kan opbygge et godt omdømme blandt kunder, medarbejdere og investorer. Dette kan føre til øget kundeloyalitet, bedre tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere og en øget interesse fra investorer.

  4. Bedre risikostyring: En organisation med højere resiliens vil have bedre risikostyring og kan træffe mere effektive beslutninger i forhold til at undgå risici eller håndtere dem effektivt. Dette kan føre til lavere omkostninger til forsikring og lavere risiko for finansielle tab.

I det hele taget kan investering i resiliens hjælpe organisationer med at opnå bedre økonomiske resultater og opbygge en stærkere forretningsmodel, der kan tilpasse sig og trives i en stadig mere uforudsigelig verden. Kort sagt det betaler sig at arbejder med resiliens.